Jeg kender det alt for godt, det bliver december, også giver du den bare los, i alt for julekager, til juleslik, til julemad, uden at nå at tænke noget som helst, flere dage i streg. Også ender du der, 1 januar med følelsen af at du ikke duer til noget, er en kæmpe fiasko, og i hvert fald skal på detox kur og stram diæt hele januar. MEN sådan behøves det ikke være!
Hvad nu hvis jeg fortæller dig, at du kan starte med meget kærligere redskaber allerede i december, som ikke indbefatter forbud, restriktioner, 1 kg grøntsager, juice i massevis og fedtforbrædningspiller, men derimod lidt ekstra tanker og opmærksomhed? – meget bedre ikke sandt? så læs videre.
Første redskab handler om bevidsthed, prioritering og at finde ud af hvad du virkelig sætter pris på. Et redskab jeg selv lærte på mine coaching uddannelser. For selvom vi egentlig godt ved det, så kommer det altid som en stor overraskelse når vi bliver præsenteret for alt muligt hele december.
UDVÆLGE; Det første du skal gøre, er at udvælge, det handler om, at du skal skrive alt det ned, du kan blive præsenteret for i december, til julefrokosterne osv. både mad og drikke. lav en brainstorm.
PRIORITERE; Det næste du skal gøre, er at prioritere, hvad sætter du mest pris på? Giv dine mad-drikkevarer numre.
SELEKTER; Det sidste du skal gøre, er at selekter, det handler om, at finde ud af hvad du fx godt kan undvære? Fx troede jeg, at frikadeller og tarteletter var vigtigt for mig, indtil det gik op for mig, at det var mad, jeg kunne få alle andre dage også. Så forsvandt magien ligesom fra det, og nu vil jeg langt hellere spise noget andet. Men selekter handler også om, at finde ud af hvor meget der egentligt er nok, for at du bliver tilfredsstillet? fx kan 1 tartelet være nok fremfor 2 eller 3. Eller der behøves måske ikke rugbrød/brød under det hele. Eller en af hver julesmåkage, i stedet for 5 af hver, for de smager alligevel meget ens. Bemærk du bestemmer, du har styringen! Ingen forbud og restriktioner. For netop når vi laver forbud, bliver det forbudte mere attraktivt.
“Det er der også imorgen” -tanken. Det er sådan, at når vi husker vores hjerne på, og viser med vores handlinger, at maden også er der igen imorgen og dagen efter, det forsvinder ikke bare, eller bliver forbudt igen. – Så bliver det nemmere at stoppe, når vi rent faktisk er mætte, fremfor når vi er overmætte. Så når du kan mærke, at du har nået din mæthedsgrænse så øv dig i at sig: “det er der også igen imorgen”. Samt vis med dine handlinger dagen efter, at det også passer. Det betyder, at du ikke skal starte dagene efter med forbud og restriktioner, men spise når du er sulten, det du har lyst til, og stoppe når du er mæt. Det er en lang proces, men selv en tanke der hed: “det er der også igen imorgen”, er bedre end ingen.
Sige “nej tak”; Et andet problem der kan stå i vejen, er det her med at sige nej tak, når du så rent faktisk ikke kan spise mere. For hvad vil mormor tænke, hvis du siger nej tak til hendes småkager, eller hvad vil moster sige, hvis du siger nej tak til fiskefileten? Men disse problemer er ikke reelle, derved kan vi udfordrer dem. fx spørger dig selv, hvem bliver skuffet? Hvordan ved du, de får det sådan? – Hvor skuffet? Hvor længe? – Oftest er det bare nogle tanker og bekymringer, vi selv gør os, uden personen egentlig vil tænke det. Og hvis de så gør, så kan du fx sige ” søde mormor de smagte virkelig godt, men jeg kan simpelthen ikke spise mere, men jeg vil meget gerne have nogle med hjem.” På den måde føler de sig både anerkendt, hørt og føler at du godt kunne lide maden. Husk det er socialt acceptabelt, at sige nej tak.
Jeg håber du kunne bruge disse værktøjer, meld meget gerne tilbage om hvad du synes. 🙂
Og ellers rigtig glædelig jul!