Fra kontrol til glæde, en ærlig historie om Annes liv med spiseforstyrrelse

På trods af hele min historie og rejse strækker sig en del længere end de (alt for korte) 8 uger, jeg har arbejdet sammen med Steffenie, så er det nok på de 8 uger, jeg har rykket mig allermest i hele min proces.

De seneste +2 år har været noget af et cirkus psykisk for mit vedkommende. Noget der startede med en kærlighed for træning og interesse for ”sundhed” endte med et vægttab på 13kg – jovist jeg havde haft et enkelt ”efterskole-kilo” eller to solidt plantet på kroppen, men jeg havde været sund og rask med gode former. Men det ydre var sådan set ikke det største problem. Hånd i hånd med kropsvægten var mit ellers gode humør, glæde og overskud dalet drastisk. Jeg var ikke længere den glade, storsmilende pige med masser af venner og sociale relationer. Nu handlede alting om den mad, jeg nøje havde planlagt og de mange timer jeg tilbragte i træningscenteret. Jeg begyndte at skære mere og mere fra min kost – fedt var næsten udelukket (medmindre det var fra 5 mandler eller en halv avocado) og kulhydrater var synderen. Jeg måtte kun spise havregryn på de dage, hvor jeg trænede og æggeblommerne blev skåret væk, fordi der var for meget fedt i. Skyr og proteinpulver var til gengæld gudespise – protein var jo alt afgørende!

Det gik jo ikke, det kunne jeg godt se. Jeg tabte mig mere og mere og jeg var ikke glad. Jeg besluttede mig for at få hjælp og endte med en diagnosticering af ”atypisk anoreksi” i Børne- og ungdoms psykiatrien. Desværre var den behandling jeg modtog af det offentlige ikke den rette for MIG. Mit mål har aldrig været at tabe mig, og jeg anede ærlig talt ikke, hvad jeg vejede, før jeg en til to gange i ugen blev vejet og målt, når jeg gik til kontrol i psykiatrien. Siden da har tallet på vægten været afgørende for, om jeg var på rette spor eller ej – ikke om jeg rent faktisk havde det godt og trives med de ting jeg foretog mig. Det sidder stadig i mig den dag i dag – en vane jeg gerne vil væk fra.

Månederne gik og jeg var langt fra glad, jeg tabte mig mere og mere trods behandlingen. Jeg havde fået taget min træning, mit et og alt, fra mig fordi jeg ikke tog de 1-2 kg på i ugen, jeg skulle, og det gjorde bare det hele værre. Det var min glæde, min passion og noget der motiverede mig. Jeg stoppede derfor behandlingen, tog sagen i egen hånd, men mit forhold til mad og kalorier var helt ødelagt. For ikke at tale om min krop. Den var underernæret, træt og min cyklus var for længst forsvundet. Jeg husker den ferie, jeg var på omkring det tidspunkt. Jeg gik rundt i bikini og troede, jeg så fit og stærk ud – trods mine bikinitrusser godt nok ikke sad stramt og jeg ikke havde nogen bryster til at fylde overdelen. Men det billede jeg havde af mig selv inde i hovedet var så langt fra den krop, jeg rendte rundt med. Mine ribben og rygsøjle var synlige og mine hofter stak ud. Min mor har senere fortalt mig, hvordan folk kiggede på mig, når jeg gik rundt på stranden, fordi jeg var tynd og mager. Det var noget af en øjenåbner for mig, og jeg ønskede mere end noget andet, at vende det her mareridt, jeg var endt i.

Jeg kontaktede derfor en rigtig dygtig kostvejleder, der kunne sætte min kost op i forhold til min træning. Selvfølgelig også med det henblik, at fjerne min frygt for mad, der stadig var helt ødelagt. Det hjalp rigtig meget og jeg tror jeg tredoblede mit madindtag ved den kostplan, jeg blev sat på. Jeg gik i hvert fald fra at spise 5 mandler til 50 gram og 30 gram havregryn til 125 gram. Men mit hoved var jo langt fra klar til at få en kostplan med nye rammer og nye regler, der hurtigt blev til nye vaner. Jeg talte hvert et gram og spiste til punkt og prikke efter, hvad der stod på et stykke papir. Jeg tog kostvejledningen og planen meget bogstavligt, ”jeg var jo bare målrettet og engageret omkring min livstil” sagde jeg til mig selv. Ja, jeg knuselsker ris, havregryn og kylling men det kom kort, når jeg skulle være sammen med veninder på min egen alder og der blev serveret pasta og frikadeller stegt i margarine. De fødevarer jeg levede af, var hellige i min verden – det eneste rigtige og det eneste der kunne gøre mig stor og stærk til træning. Alt eller intet blev til mad fremfor social glæde.

Før – Nu
Før – Nu

Et konkret eksempel var havregryn. Det spiste jeg altid efter træning og det blev så stærk en vane, at havregryn på andre tidspunkter end efter træning var udelukket. Havregrød blev helligt i min optik, fordi det var noget jeg forbandt med den følelse man har efter træning, hvor endorfinniveauet er højt og ”man er færdig med dagens gøremål”. På den måde var mit syn på madvarer forskruet og det spændte utrolig meget ben for mig, når jeg kom udenfor min komfortzone, hvor mine vaner blev taget fra mig.

Jeg havde været utrolig glad og taknemmelig for den vejledning, jeg havde modtaget men da forløbet stoppede, stod jeg pludselig på egne ben igen. Mange af de vaner, jeg havde opstillet fortsatte og tanker og planlægning af mad fyldte ALT inde i mit hoved.

“Det var hårdt, jeg var ked af det og faktisk rigtig flov over, at MAD skulle fylde alting i mit 17-årige hoved.”

Jeg burde jo tænke på fester, gymnasie og fyre – ikke gulerødder og havregryn. Jeg kunne godt se, at det var et problem for mig og jeg besluttede mig for at finde ud af, hvordan jeg kunne hjælpe mig af med alle de her tanker. Jeg har altid været meget rationelt tænkende og vidste godt, at ligningen helst skulle gå op på begge sider af lighedstegnet: putter man mindre x ind, falder y ligeledes. Jeg havde bare utrolig svært ved, at ændre alle de vaner og regler, jeg havde opstillet for mig selv. Så tog jeg kontakt til Steffenie og helt tilfældigt fik vi et møde op at køre. Det var helt fantastisk at finde en, der kunne sætte sig ind i, hvordan et mindset med så mange forskruede tanker og vaner kunne ødelægge livsglæden. Steffenies forståelse fik mig til at åbne fuldstændig op og det var lige det, jeg havde brug for.

Vi aftalte at Steffenie skulle stå for min kost med henblik på at bryde nogle af de vaner, jeg havde. For eksempel blev jeg sat til at spise havregryn om morgenen og kulhydrater til alle mine måltider. Det var angstprovokerende for mig og det lyder fuldstændig absurd, men sådan kan man bare se, hvordan tanker styrer ens handlinger. Steffenie har hjulpet mig rigtig meget. Hver gang jeg oplevede modgang, tanker der styrede eller stødte på indgroede vaner skrev jeg til hende og hun svarede med det samme! Hun var der altid til at hjælpe og guide mig ud af situationer, jeg ikke selv vidste, hvordan skulle håndteres.

Da jeg for blot 8 uger siden startede op hos Steffenie kunne jeg ikke spise mad uden at være i totalt kontrol over kalorierne og indholdet. Mad var altafgørende. I dag spiser jeg af glæde, lyst og næsten appetit – forstå mig ret, at have et ønske om at tage 10kg på er IKKE et luksusproblem som mange tror. Det kræver en hvis portionstørrelse, der ofte rammer til den lidt for gode side at mæthedstærsklen 😉 Jeg spiser ikke kun havregryn eller ris. Jeg spiser brød (også gerne hvidt brød), pasta, kartofler, uanede mængder af rosiner, müsli og peanutbutter direkte fra bøtten.

Steffenie har givet mig redskaber og teknikker til, hvordan jeg kan bryde vaner, der spænder ben for mig. Jeg ved, hvordan jeg skal tackle mine tanker. Det har været som at have en veninde ved sin side, der altid stod klar til at hjælpe. Det er jeg så evigt taknemmelig for!

Jeg har fundet ud af, at mad ikke er raketvidenskab. Mad er mad, og det skal gøre en glad! At være styret af tal på en vægt (både køkken- og badevægten) fører ikke til den livsglæde, jeg troede, jeg ville opnå ved at være i kontrol og opnå succes. Tvært i mod. Jeg har sagt nej til at veje mig og er gået næsten 100% væk fra at veje mad af – jeg vil ikke være styret af et tal på en vægt, jeg vil hellere være glad.

Glæde

Tak til Anne for at dele sin ærlige historie, har i spørgsmål kan i skrive til Anne via instagram: annejungersen eller undertegnet.

[btnsx id=”244″]

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>