Når maden har magten, Isabellas historie

Jeg har haft et forløb med Steffenie på et halvt år. Jeg har i mange år lidt af overspisninger men uden at erkende det fuldstændig. Jeg har været enormt restriktiv ift. hvad jeg måtte spise og ikke måtte spise, jeg har været på alle kure der er opfundet, jeg har dyrket alle former for motion, jeg har spist store mængder mad i smug og jeg har haft en vægt der er gået op og ned og op og ned og op. Jeg har tænkt så meget på mad og krop, at det har styret mit liv og gjort mig ulykkelig i perioder. Jeg har altid fortalt mig selv, at jeg bare skal tage mig sammen og tabe mig, og at grunden til det ikke er sket endnu, må være fordi jeg har en rygrad som en regnorm.

Så for et halvt år siden kontaktede jeg Steffenie og sagde at NU skulle det bare være og på et halvt år så ville jeg ikke kunne undgå at se resultater. Jeg bildte mig selv ind at hovedfokus ikke skulle være vægttab, men at få et godt helbred og nogle sunde vaner med kontinuerlig træning ind i mit liv. Så jeg sagde til Steffenie at jeg ikke ville vide hvad jeg vejede under forløbet (da jeg vidste at det kunne være en trigger ift. mad/overspisninger og at vægttab ville komme i fokus), men jeg ville gerne have en før og efter måling som jeg kunne se når forløbet var slut. Undervejs i forløbet havde Steffenie og jeg samtaler efter behov ift. mad, fordi jeg vidste godt at jeg havde problemer med overspisninger især hvis mad kom i fokus. Så hvis jeg pludselig følte, at jeg havde brug for hjælp og en snak, så gjorde vi det. 

Jeg begyndte hurtigt og kontinuerligt, at mærke at jeg blev stærkere og stærkere, og det er altså bare den fedeste følelse. For mig var det så rart at ændre fokus fra at træning=vægttab, til at træning=styrke og kropsbevidsthed. Efter hver træning havde jeg det godt i min krop, uanset hvor store deller jeg nu synes jeg havde. Dellerne blev ligegyldige. 

Da forløbet nåede til den sidste måned nærmede slutmålingen sig også. Uden jeg vidste årsagen begyndte jeg at have tiltagende overspisninger, og jeg kunne ikke styre mine tanker om mad. Jeg følte det hele styrtede sammen trods et halvt år hvor mine overspisninger næsten var forsvundet. Efter en snak med Steffenie pointerede hun om det kunne være den slutmålingen vi nærmede os, som satte gang i overspisningerne. Og selvfølgelig var det dét! Vi aftalte at droppe den måling og ende forløbet med en god snak i stedet for. And guess what, overspisningerne stoppede med det samme. 

Hvad fik jeg med?

Jeg har lært SÅ meget i mit forløb med Steffenie. Jeg har nået til en erkendelse af at det ikke er min rygrad der er noget galt med. Jeg har lært at jo mindre jeg prøver at styre hvad jeg spiser, jo mere frihed får jeg mentalt og jo mindre overspisninger har jeg. Jeg har lært at træning skal være for fornøjelse og for bevægelsens behag og ikke for vægttabet og de restriktive tankers skyld. Det er okay at jeg ikke lige får trænet 2-3 gange om ugen. Det er okay at der kan være lange pauser i mellem. Træningerne fungerer bedst når de bliver gjort for velværet og lystens skyld. Jeg har fået så mange værktøjer til at forstå mine overspisninger, at det nu er mig der har mest magt over dem, end dem over mig. 

Uden Steffenie og hendes kompetencer og tilgang til krop og mad havde jeg aldrig været hvor jeg er nu. Hun er guld værd 🙏🏼💛


Skrevet af: Isabella Skorstad