kontrol over mad – 2 del af Cecilies historie

Min krop begyndte lige så stille at finde ud af, at jo mere jeg begyndte at spise, jo mere blev jeg “venner” med min krop . Min sultfornemmelse blev mere og mere fremtræden dag for dag, min krop elskede den ekstra næring den pludselig fik. Det var en ren øjenåbner for min krop. Det indebar også, at jeg ofte bliver sulten på de mærkeligste tidspunkter – nogle gange mere praktiske tidspunkter end andre. Jeg har ofte prøvet at sove tungt, og nogle nætter vågne lige pludselig, fordi jeg følte, at jeg var ved at døøøø af sult – også måtte jeg jo stå op og spise. Det sker stadig til tider. Noglegange har jeg også spist et stort måltid, og følt jeg var utrolig mæt, men alligevel være voldsomt sulten 1,5 time efter. Det har også været meget svært at forstå for mig, “hvorfor jeg nu skulle blive sulten lige der”, og “hvorfor spiste jeg så bare ikke lige lidt mere der, så jeg ikke allerede er sulten igen”. Men jeg har lært at forstå, at min sultfornemmelse skulle trænes op og ikke har været “optimal” i lang tid, som så mange andres.

Steffenie forstod mit forhold til træning. Det var ikke noget, jeg bare cutte ud fra mit liv. Jeg kunne beholde min træning, som det passede mig, og  gå de ture jeg havde lyst til. Jeg kan altid skrive til hende, små som store ting, som jeg lige har på hjerte. Det er så rart for mig, at komme ud med mine følelser og tanker, når de rammer. Jeg får altid hurtig respons, på værktøjer der kan hjælpe mig og en positiv reminder – noget der altid har motiveret mig til at kæmpe videre! Den støtte jeg altid har ved hånden, havde jeg ikke været foruden.

Noget af det sværeste for mig, har været at give slip på min kontrol over maden. I starten da jeg startede hos Steffenie vejede jeg altid min mad, jeg var afhængig! Jeg havde brug for at vide, hvad og hvor meget jeg indtog. Det omhandlede selv de mindste små ting, som virkelig intet har at sige på kalorie kontoen – f.eks. en agurk. Tanken om at slippe kontrollen, var jeg så bange for. Jeg havde jo prøvet at miste den tidligere, men at skulle give slip på den frivilligt – puha, det var mod min natur.

Mine tanker i hovedet var fyldt op af tanker om mad, hvornår jeg skulle spise, hvad jeg skulle have, hvor meget det nu indeholde, og om jeg nu fik nok. Ikke fordi jeg havde et specifikt mål om at spise et hvis antal kalorier, jeg ville bare gerne have kontrollen og vide det. Men sandheden er, at jeg ikke havde kontrollen over maden, maden havde kontrollen over mig, og sådan skulle det ikke være – det lærte jeg af Steffenie lige start. Det er mig der har magten, og ikke maden!

“Jamen du kan BARE spise en masse kage”

Vi begyndte fra bunden med ikke at veje det, jeg følte mig mest “tryg ved”. Små skridt hele tiden, så mit hovede kunne følge med. For Steffanie var det vigtigt, at mit hovede altid var med i processen, så jeg kunne lære og forstå, hvad vi havde gang i. Det var hårdt, rigtigt hårdt – men Steffanie husker mig altid på mine små succeser, lige meget hvad det omhandler. Om det så var et æble, jeg ikke havde vejet, eller en rugbrødsmad med ost – alt tæller.

I dag er jeg så glad for, jeg har sluppet af med, at maden har magten over mig. At vide jeg ikke behøves at veje min mad eller spise noget bestemt, for at have det godt og tage på. At vide jeg ikke for det skidt af nogle fødevare overhovedet. At vide mad er mad, og mad er energi min krop har brug for. Min krop er nemlig klog, og jeg kender og mærker alle dens signaler den dag i dag.

Noget af det jeg i dag sætter virkelig stor pris på er,  at jeg har lært spiser efter “lyst”. Det har hjulpet mig så utroligt meget med, at kunne tage på igen. Jeg kan tage lidt af alt muligt blandet, hvis jeg har lyst – men jeg kan også bare vælge en ting ud, hvis det er det, jeg har lyst til. Jeg føler, at  jeg i dag kender min krop bedre end nogensinde før.

Jeg lytter til dens behov, når den siger den er sulten. Jeg mærker ofte altid efter, stopper op i 2 sekunder og spørger mig selv: “Hvad har jeg egentlig lyst til lige nu?” noget sødt eller surt? Måske noget frisk, saltet, sprødt? noget lidt mere fedtet i det, eller måske noget helt andet?

Ofte ender jeg med, hvis jeg laver mad til mig selv, at blande en hulens masse sammen – lidt af det hele, fordi det elsker jeg. Jeg elsker at kunne få lidt af alt, så for hvorfor nøjes? Og hvis jeg skulle få mere lyst til en af de ting, jeg har disket op på tallerkenen, kan man jo altid tage lidt mere efter.

Jeg er super fan af min elskede grød, og kan snildt spise det flere gange om dagen – det ved alle, der kender mig godt ;). men jeg elsker også laks, æg, en friskbagt bolle med smør, ost, stærke retter med massere af chili …. Grønsager og frugt kan jeg spise i læssevis, elsker det og har altid gjort! Mørk chokolade kan der snildt ryge en plade ned af, og peanutbutter spises hver dag – af den simple grund, at jeg elsker det!

Jeg elsker lidt af det hele, og tanken om jeg kan spise alt slags mad uden, at jeg får det skidt, gør mig så glad. Jeg får ofte kommentarer om mine sjove sammensætninger og måder at spise på, men ærlig talt så er jeg ligeglad. Jeg har lært, at det her virker for mig, jeg kan spise, hvad jeg har lyst til hver eneste dag på alle tidspunkter. Jeg er glad og min krop er også – hvad mere kan man forlange?

Gode eksempler på mine “lidt af det hele” måltider.

 

Men det skal altså lige understreges, at lige så vel som jeg elsker alle mine “innovative” måltider, så spiser jeg også “almindelig mad og retter” som min familie eller venner serverer 😉

En ting jeg har undret mig meget over, mens jeg har været igennem alt det her er, at selvom jeg godt ved, at ordene kommer af al uvished, og ikke er for at ramme mig er sætninger, som eks.: “Jamen du kan BARE spise en masse kage”, “du kan BARE spise junkfood, slik og is hver eneste dag, så skal du nok få taget på – bare det var mig, der kunne det” . Som om det er ingenting – det er pærelet jo. Det er det samme som at sige til en, der gerne vil tabe sig “Jamen så kan du jo BARE lade vær med at spise så meget”. “Du kan BARE spise en masse grøntsager og kylling i stedet for alt det sukker”.

Men jeg ser ikke lysten i at leve af sukker og fastfood. Jovist kan jeg lide kage, slik og pizza, og det spiser jeg med glæde. Men jeg har ikke lyst til at leve af det og begrænse mig. Der er så mange andre fødevarer i verden, jeg lige så godt kan lide at spise.

Jeg var så langt nede i vægt, at jeg stort set var skind og ben til sidst. Jeg fik en hel del spørgsmål eller ligefrem “beskyldninger” om, at jeg havde fået anoreksi. Når man kigger på de nedenstående billeder ved første øjekast, kan jeg godt også se, at det måske kunne have været tilfældet – men for guds skyld… “ døm nu aldrig en bog på opslaget, før du har læst den”, som man siger.

Sandheden er, at jeg ikke har haft det, men er helt sikkert blevet spiseforstyrret af det, jeg har været igennem. Det gjorde noget i hovedet, jeg aldrig fik på rette spor igen – Men det har Steffenie hjulpet mig ud af! Jeg har fået en masse værktøjer, som jeg aldrig kunne være foruden i dag. Hvis jeg ikke havde fundet Steffenie, var jeg aldrig nået så langt den dag i dag – jeg er evig taknemmelig, og jeg ville ønske, at der bare var flere som hende derude! Flere i sundhedssektoren der havde samme tankegang og forståelse.

I dag er jeg omtrent 10 kg. tungere. Jeg er 100 gange gladere, har meget mere energi og overskud. De kilo har bestemt gjort mig utrolig meget stærkere, både fysisk og mentalt. Jeg føler mit forløb hos Steffenie har været den bedste investering, jeg har gjort for mig selv. Jeg har lært så mange andre sider af mig selv, blevet meget mere bevidst om at gøre det, der gør mig glad. Hun har formået at bevise mig om, jeg kan meget mere, end jeg tror. Forløbet har ikke kun hjulpet mig med maden, men også på utrolig mange andre punker som person. Jeg vejer intet af min mad mere – vejer mig selv sjældent, fordi jeg ved, at min krop er klogest og vægt bare er et tal, så længe jeg har det godt!

Første billede fra 2017: Markeret? ja. Tydelige blodåre over det hele med en meget lav fedtprocent? ja. Var jeg stolt? Nej. Følte jeg mig tilpas i min krop? Nej. Andet billede Efter omtrent 5 måneders samarbejde Steffenie og ca. 10 kg. tungere end i sommers. Glad, massere energi og meget stærkere fysisk og mentalt.

Tak for at du ville læse med 🙂

Smid en kommentar