fbpx
Om mig

Jeg har selv stået, hvor du står nu.

Jeg brænder for at hjælpe dig, der kæmper med tankemylder, indre uro og følelsen af ikke helt at slå til. Dig, der måske føler dig fanget i dine egne tanker og vaner – og længes efter mere ro, frihed og en lettere måde at være i livet på.

Book gratis introsession
Steffenie Kaae

Min historie

Jeg ved, hvordan det føles.

Jeg har selv været et sted, hvor mine tanker fyldte alt for meget. Hvor jeg konstant forsøgte at gøre alting “rigtigt”, men alligevel endte i en følelse af at fejle.

Jeg var styret af kontrol, regler og en indre stemme, der sjældent var særlig venlig. Og når jeg ikke kunne leve op til mine egne forventninger, tog selvkritikken over – og jeg stod tilbage med dårlig samvittighed og følelsen af ikke at være god nok.

Jeg har også haft et meget svært forhold til mad og min krop. Jeg har været undervægtig i jagten på at blive “god nok” – og levet med stramme regler og kontrol, som jeg troede ville gøre mig glad. Men i virkeligheden førte det til en ond cirkel mellem kontrol og overspisninger, hvor jeg skiftevis forsøgte at have styr på det hele – og mistede kontrollen fuldstændigt.

Det efterlod mig med skam, dårlig samvittighed og følelsen af at være en fiasko

Jeg har også kæmpet med at sammenligne mig med andre, bekymre mig om andres mening og føle mig forkert. Det førte til usikkerhed, tilbagetrækning og en frygt for ikke at passe ind. Jeg har oplevet, hvordan det er at miste sig selv lidt i forsøget på at være noget for andre.

Men jeg er ikke der længere. Og det er netop den rejse, der har skabt min passion for at hjælpe andre.

Min tilgang:

For mig er det afgørende, at du føler dig mødt med tryghed, anerkendelse og respekt.

Jeg tror ikke på hurtige løsninger eller stramme regler. Jeg tror på, at forandring sker, når vi forstår os selv bedre og arbejder med – ikke imod – det, der er svært.

Min tilgang er nærværende, ærlig og fagligt funderet. Jeg møder dig der, hvor du er, og vi skaber sammen en vej, der giver mening for dig.

Mine specialer:

  • Tankemylder og overtænkning
  • Indre uro og følelsen af kaos
  • Uhensigtsmæssige vaner (fx spisning på følelser)
  • Overspisningsproblematikker (BED)
  • Forstyrret spisning (fx restriktioner)
  • At skabe struktur, ro og bæredygtige vaner

Mit fokus er ikke kun på adfærd, men også på det, der ligger bag – så forandringen bliver holdbar.

Min viden er baseret på både faglig uddannelse og praktisk erfaring. Jeg har bl.a. en sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske og arbejder med menneskers trivsel, både fysisk, psykisk og socialt.

Jeg arbejder med samtalebaserede metoder mere specifikt Acceptance and Commitment Therapy (ACT), hvor jeg kombinerer viden om adfærd, psykologisk forståelse, samt praksiserfaring med spiseforstyrrelser og overspisning, herunder vægttab.

Jeg anvender et digitalt redskab – Recovery Record – for at støtte dig mellem sessionerne og skabe kontinuitet i dit forløb. Mit fokus er altid at omsætte viden til noget, der giver mening i din hverdag.

Uddannelse & baggrund

Hvor min viden kommer fra

2025
Stud. Bachelor i Psykologi, Syddansk Universitet
2025
Sygeplejerske, professionsbachelor – bachelor om BED (overspisning)
2022
Mentaliseringsbaseret terapi · Institut for Spiseforstyrrelser, Finn Skårderud
2022
VaneTerapeut · Madroinstituttet (Morten Elsøe)
2022
RecoveryCoach Workshop · Madroinstituttet (Morten Elsøe)
2020
ACT – Acceptance and Commitment Therapy · Kognitiv Terapi Center Århus
2018-20
Coachtræner · Vanecoach-uddannelsen
2017
OverspisningsCoach-uddannelse · Madroinstituttet (Morten Elsøe)
2017
Vanecoach-uddannelse · Madroinstituttet (Morten Elsøe)
2017
Psykologeksamineret sundheds- og livsstilscoach · Fitness Institute
2017
Workshop: Få et afslappet forhold til mad · Katrine Gisiger og Lykke Bak
2016
EHFA-certificeret personlig træner og fitnessinstruktør · Fitness Institute
2016
EHFA-certificeret kostvejleder · Fitness Institute
2016
Anatomi og fysiologi · Fitness Institute

Du behøver ikke stå med det hele alene. Vi gør det sammen.